Skip til hoved indholdet
    Hjem Fællesskaber på Solgården

Fællesskaber på Solgården

Det store og det lille.

Det store fællesskab 

Velkommen hos os! Her på Solgården er vi mange forskellige slags mennesker, og vi går op i at være sammen på kryds og tværs. Her er der både hverdag og fest. Flere gange om året laver vi fællestemaer, hvor alle er sammen. Det kan være at vi holder badefest i haven med høj musik og hjemmelavede drinks, eller ”Nak og æd”-tema, hvor vi flår en fasan og laver mad over bål, eller holder e-konkurrencer, eller en workshop om ”Sex og selvværd”, eller tager på fisketur eller cykler en dejlig tur sammen. Vi holder også julefrokost og diskofest.

Du vil opleve, at vi gør det nemt for dig med masser af genkendelighed og faste rytmer, men vi elsker også at udfordre dig, så du lærer nye ting og udvikler dig – og på den måde lærer dig selv bedre at kende. Det er vigtigt for os at du har lyst til at komme og vi tager altid dine meninger i betragtning når vi udvikler Solgårdens tilbud.  

Du har rig mulighed for at byde ind med dine interesser

På Solgården kan du lære mange mennesker at kende – du kan afprøve forskellige interesser, samtidig med at du kan få lov til at nørde din særlige interesse sammen med andre.  

Det lille fællesskab

I det daglige er du en del af et lille fællesskab i dit værksted, hvor der er pædagogik, rammer og arbejdsopgaver som passer lige præcist til dig. Bare rolig, det værksted du starter i, behøver ikke være for evigt. Du udvikler dig på Solgården og har mulighed for at skifte, når det giver mening for dig. 

Fire mænd ser på skærm

Mand underviser fire mænd

Solgården - Aktivitet og Beskæftigelse

Høje-Taastrup Kommune

Solsortevej 9 B-D

2630 Taastrup

Telefon: 43 35 43 50

e-mail: solgaarden@htk.dk

Angiv ikke personfølsomme oplysninger i mails. Brug i stedet sikker post.

Send sikker digital post