Skip til hoved indholdet

Om os

Solgården - Aktivitet og beskæftigelse er et dagtilbud målrettet voksne med særlige behov, som funktionsnedsættelser enten grundet handicap eller psykisk sårbarhed.

På Solgården arbejder vi ud fra det menneskesyn og de værdier, at alle mennesker kan noget, alle mennesker har potentiale for at udvikle sig og alle mennesker har glæde af at bidrage med det de kan, og se det komme andre mennesker til gode. 

Vi gennemfører produktion og læringsforløb med afsæt i en række forskellige værksteder. Alle indsatser på Solgården er kollektivt tilrettelagt og individuelt tilpasset dine forudsætninger og målrettet, så du opnår læring til (arbejds-) livet. Vi lægger vægt på at gøre det nemt for dig at blive en aktiv del af de sociale og arbejdsmæssige fællesskaber, der er på Solgården. 

Målet er at udvikle og styrke dine personlige, sociale og faglige kompetencer. Succeskriteriet for et forløb på Solgården, er at du oplever at det giver mening for dig at du får udfordringer, der matcher dine forudsætninger, og at du oplever at få brugt dig selv, og bliver set for det du kan komme til at kunne -sammen med andre.

Medarbejdergruppen på Solgården er tværfaglig. Det betyder, at der udover en stor gruppe pædagogisk uddannede medarbejdere også er en faglært kok, en gartner, en fysioterapeut, en psykomotorisk terapeut, en grafisk designer og mange andre spændende mennesker, som står klar til at byde dig velkommen  i vores fællesskaber på Solgården. 
Solgården – Aktivitet og beskæftigelse er et dagtilbud i henhold til Servicelovens § 103 og § 104. Herudover er det muligt at komme i et ressourceforløb i henhold til Lov om Aktiv Beskæftigelse i samarbejde med Jobcenteret.

Dit tilbud på Solgården er i tidsrummet kl 09:00 til 14:30. Der er mulighed for at tilkøbe ydertid i morgen- og eftermiddagstimerne. Ydertid er pasning og foregår i tidsrummet 07:30 til 09:00 og kl. 14:30-16:00.

Mand med glad i hånden Tre kvinder sikker på bænk og snakker Mand laver lego-bil

Meget mere om Solgården

  • Du får en grund til at stå op om morgen 
  • Du får adgang til flere fællesskaber
  • Du møder andre og vi skaber rum for at I sammen kan bruge og støtte hinanden i forhold til livet som voksen. 
  • Du kommer til at prøve nye ting af og blive klogere dine egne grænser og ønsker
  • Du kan prøve dig selv af i mange roller på Solgården. Når vi f.eks. laver festival, kan du stå på scenen, bygge scenen, dyrke stagediving fra scenen, se på de andre på scenen og smadre scenen.

Solgården ligger i et meget stille område i Taastrup.

Vi bor i noget, der engang var en skole, og nu har vi bygget den om og fået lyse gange og hyggelige atriumgårde. Det meste ligger i ét plan og den store have er handicapvenlig og med dejlig nyetableret sanse- og bevægelseshave.

Vi har loftlift, handicap toiletter, gymnastiksal, handicapcykler, bistader og handicapbus. Adgang til træningssal, spinningsrum, sløjd, den lokale svømmehal og varmtvandsbassin.

 

 

Vi har lavet en lukket Facebook gruppe, der hedder Solgårdens Hyggenyt.

Hver dag lægger vi alt muligt op, så andre værksteder og familie eller bosted kan se, hvad vi laver.
Den er kun for folk, der går på Solgården, og bare rolig, vi spørger altid, om vi må dele noget, hvor du er med. 

Vi har vores egen kanal på Youtube. Søg efter ”Specialstyrken”. Her ligger der forskellige film, som vi har lavet. 

I hvert værksted er der en projektor, som vi anvender aktivt i læringsforløbene - fx til at lave fælles-research på nettet til at udvikle de kreative ting, vi laver i de forskellige værksteder.

Eller vi bruger den når vi spiser, fester og synger sammen hver for sig, er til webinar, eller bare gerne vil se os selv på en stor skærm, eller se film og forstærke en stemning i rummet.     

 

Det er dig der bestemmer om du vil filmes, tages billeder af og du godkender hvis det skal deles eller bruges til noget udenfor værkstedet.

Vi er særlige opmærksomme på vores brug af film og billeder i vores Facebook gruppe. 

Vi elsker at dygtiggøre os i de socialpædagogiske metoder – altid med udgangspunkt i de brugere, der er på Solgården eller er på vej hertil.

Vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe de præmisser, der skal til, for at du som bruger kan indgå i tilbuddet. Vi justerer vores viden, værkstederne, indsatsen og læringsrummet i takt med, at vi bliver klogere på interesser og behov blandt jer, der har valgt at få dagtilbud på Solgården.   

Vi ser dig for det, du kan og kan komme til at kunne. Alle har potentiale!

Hele personalegruppen er fælles om at udvikle rammer for hele tilbuddet, læringsforløbene og den enkelte brugeres udvikling. Derfor har vi ugentlige sparringmøder, personalemøder, supervision i KRAP, faglige fyraftensmøder, pædagogiske dage, dokumentation, kurser, efteruddannelse og workshops. Vi bruger meget tid på at vedligeholde og udvikle vores viden. 

Helt konkret har vi indtil nu dyrket disse metoder og tilgange:

  • KRAP -Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende praksis
  • Situeret læring
  • Totalkommunikation og IKT vejledning
  • Sanse integreret pædagogik, sanseprofilering og Snoezel konsultation
  • Metakognitiv tilgang
  • Neropædagogisk pædagogik
  • Afstemt pædagogik

Som pædagog studerende kommer du til at afprøve din teoriske viden og de pædagogiske roller.

Du kommer til at prøve kræfter med at være innovativ og eksperimenterende, ved at du udvikler læringsrum til brugerne - sammen med brugerne.

Praktikvejlederne har høje ambitioner sammen med dig, og vi sætter altid målene ud fra hvad, der kunne være en god personlig og faglig udfordring for dig.

Der er altid to studerende i lønnet praktik på Solgården ad gangen og vores praktikvejledergruppe tæller syv personaler.  

 

Solgården - Aktivitet og Beskæftigelse

Høje-Taastrup Kommune

Solsortevej 9 B-D

2630 Taastrup

Telefon: 43 35 43 50

e-mail: solgaarden@htk.dk

Angiv ikke personfølsomme oplysninger i mails. Brug i stedet sikker post.

Send sikker digital post